Falster, Møn, Ore og Næstved

   

Da vi skulle til fest på Lolland besluttede vi os for at holde ferie dernede i området. Vi kørte derned fredag i ret blæsende vejr og vi kunne sagtens mærke cv'en var med bagved. Den førte plads vi havde valgt var Guldborg Camping som vi kom fint ned til. Der var ikke så mange transit campister, så vi kunne bare finde en plads. Om lørdagen var vi en tur i Nykøbing F og kigge lidt. Det var en dejlig by og om aftenen skulle vi til fest i området så vi kørte hjem og slappede af inden vi skulle af sted.

                        

                                                                                               Møns klint                                                   Møns klint     

Efter en dejlig fest sov vi lidt længe inden vi stod op. Så blev der hurtigt pakket sammen, vi ville videre til Møn. Vi havde valgt at ligge på Camping Møns Klint, hvor vi nemt kunne komme til stranden. Vi fik en super plads og lå lige ved en lille sø med egen Skarv. Vi fik hurtigt sat læsejlet op og spiste frokost ude i det noget blæsende vejr. Så gik turen ud til det gamle fyr og ned på stranden og ud til klinten og der er det jo altid dejligt at gå.

                    

                                                                      "Vores" Skarv                                                         Luiselund Slot      

                    

                                                                              Stranden ved klinten                                                 Vores cv'   

Trompeter i Stege

Dagen efter var det tid til at cykle ud til Luiselund det lille flotte slot der ligger tæt på camping pladsen og da vi havde set det ville vi ned på stranden og ind til klinten fra den side, men det blev der ikke noget af for det var ekstremt højvande så vi kunne kun gå på et lille stykke strand. Om eftermiddagen tog vi læsejlet ned og det var nok klogt for næste morgen havde begge naboer gjort det samme

                             

                                                                          Gåsetårnet                                                         Guldgåsen

                            

                                                     Små sjove figurer foran Gåsetårnet                                                                                         Kører på Knudshoved odde       

                           

                                                                        Knudshoved odde                                            Sommerfugl på Knudshoved odde odde                         

Solnedgang ved Ore Camping

På grund af at det var en ret dyr plads ville vi køre videre næste dag, så det blev Ore Strand Camping der blev målet og der fandt vi en plads med dejlig læ og sol til aften og så var der dømt afslapning resten af dagen. Dagen efter kørte vi så langt ud på Knudshoved Odde som vi kunne og satte bilen og så kom cyklerne frem igen og vi cyklede de ca 10 km. ud til spidsen af odden i den dejligste natur. Bare rigtig dejligt i den skønne natur. Da vi var kommet hjem igen og havde spist frokost kørte vi ind og så Gåsetårnet med Borganlæg. Det er blevet fuldt moderne, Man får udleveret IPads som turist fører og går så selv rundt og kan se på IPad'en hvordan borgen har set ud dengang den var Kongeslot i Danmark.

Dagen efter var det tid at køre videre til De Hvide Svaner hvor vi kom til at ligge rigtig godt og om eftermiddagen cyklede vi ud til Karrebæksminde hvor vi var rundt og kigge. Fruen købte en kjole på Enø Camping og imens kiggede jeg lidt på pladsen, den må ha et besøg en anden gang. Vi købte fiskefrikadeller med hjem og de var rigtig gode. Vejret var blevet rigtig godt og der blev dømt afslapning resten af dagen.

                              

                                                               Bro ved Karrebæksminde                                                 Karrebæksminde

                             

                                                                    Gammelt hus i Næstved                                          Gammelt ridehus  i Næstved       

                            

                            Slattenpatten i Vejlø Kirke                           Sidste solnedgang på denne tur   

Dagen efter kørte vi ind til Næstved og var rundt og kigge. Så gik turen hjem igen og efter frokost måtte vi prøve poolen det var rigtig dejligt. Efter eftermiddagskaffen kørte vi til Enø og gik rigtig i vandet og det var bare supergodt

Dagen efter kørte vi igen til Næstved for at se det marked der var, men det var mest spiselige ting der blev solgt. Vi fulgte en gå selv vejledning og var rundt og se de gamle huse i byen og det var en rigtig god tur. Vi ville så køre ud og se Antik Kildevang som vi har set i fjernsynet og det gjorde vi. I Lov var der skilt til Kræmmerhallerne og der måtte vi ind og kigge, og vi fik da en kop god kaffe. Så måtte vi videre ud på landet for at finde loppemarked, bare for at se at denne weekend var der desværre lukket. Så retur og på vejen hjem kørte vi indenom Vejlø Kirke for at se Slattenpatten der bærer prædikestolen der. Og så ud til Karrebæksminde for at se det loppemarked de havde der og det var rimeligt godt. Så tilbage til pladsen og spise sen frokost og så slappe af og nyde det gode vejr.

Søndag er det ved at være slut og vi må hjemad, så efter morgen kaffen pakker vi solsejlet sammen og så går turen af mindre veje op til Haslev hvor vi lige vil se Det Blå Marked. Det er bare for voldsomt så vi kigger det hurtigt igennem og så må vi videre. Vi er hjemme ved 14 tiden og pakker ud og bagefter går vi over til vores huspasser og spiser.

Vi havde bare en super ferie med super godt vejr, det regnede lidt den første aften men så kom solen og med noget vind de første dage og senere lagde vinden sig, så det har været rigtig fint. Vi nåede fire nye pladser på de ti vi var afsted.

Forside  Ferier