Karpathos

 

 

Vi synes der er for langt, det er for besværligt at have campingvogn med til Grækenland. Da det med afbudsrejser ikke rigtig har villet lykkes for os og da vi flere gange har snakket om at tage til Grækenland, har vi i år bestilt en charter tur i god tid, en uge sidst i juni til Karpathos. Så må vi ned og se om der er så dejligt som der ser ud til at være. Hvad vi så skal bruge de sidste uger til i august til, det må tiden vise.

 

Karpathos juni 2002

Så oprandt dagen, uret ringer kl. 4. Vi skal være i lufthavnen inden kl. 6. Efter 31/2 times flyvning lander vi i en meget lille lufthavn, en start/landingsbane, en lufthavnsbygning på størrelse med et stort hus.

Turistbillede                            Karte von Karpathos

Sikken en dejlig varme og udsigt til en rå og barsk natur og så blæste der en god vind, som vi fandt ud af næsten altid er der.

Vi skulle bo i Pigadia, der er hovedbyen på øen med ca. halvdelen af indbyggerne på øen. En ret hyggelig by med små ensrettede gader og mange Taverner, de fleste liggende nede på havnepromenaden, der er også en del turistbutikker. 

Vi valgte at leje en bil et par dage, valget faldt på en Fiat Ciento med open air,et klogt valg viste det sig, da den ikke er ret bred og det var vejene i de små landsbyer heller ikke, så når vi mødte nogen der, kunne Chientoen klemmes ind næsten alle steder. Vi kørte ud til en dejlig strand Achata der lå i en lille bugt hvor der var læ for vinden, der prøvede vi at snorkle, det er ret flot, men desværre tog min maske vand ind ved næsen, så den skulle drænes hele tiden, om det er på grund af mit skæg eller om masken ikke passede helt ved jeg ikke. Bagefter kørte vi ud til et lille fiskeleje/badested Kyra Panagia på en meget snoet vej med flot udsigt.

Atacha stranden  Chico  Varme i Mesochori  Lefkos bugten

Vi var rundt og se de fleste af landsbyerne, hvor de fleste ligger klinet op af klippesiden kun med en smalvej igennem. Vi gik rundt i de fleste og vil man rundt på egen hånd kan det sagtens lade sig gøre, vi blev tilbudt rooms de fleste steder. Grækerne er meget flinke og hjælpsomme og mange på Karpathos kan noget engelsk. Når man går rundt på de små stræder i byerne er kontrasterne store, næsten ruiner ligger ved siden af flotte huse med masser af marmor, deroppe finder man også de lokale taverner og lokale butikker. Alt transport rundt i byen er med æsel. Den ene dag på vej hjem stoppede vi ved en forladt "ødegård" for at se hvordan de havde boet der, på ca. 3 x 5 m har der boet en familie i et rum og dyr i et andet!. 

Vindblæste træer     odegård 

Om torsdagen var vi på en udflugt til en af øens nordligste byer Olympos, en by der først har fået vejforbindelse og strøm i 1980 . Vi sejlede derop, en dejlig sejltur på ca. 1 1/2 time til havnebyen Diafany, hvorfra vi blev kørt i bus op til Olympos. Vi var heldige, vores rejseselskab skulle den dag med første bus og rundt som de første i byen. Der er en meget flot kirke der og vi var inde og se hvordan præstens familie boede, der var ikke meget plads men meget pynt med megen kulør på. Vi så også deres fælles bageovne som stadig er i brug og deres specielle vindmøller. Så med bussen tilbage og ca. halvvejs nede stod vi af og gik igennem et udtørret flodleje ned til byen, der var rigtigt dejligt varmt at gå, så vi havde heldigvis vores badetøj med så vi tog lige en svømmetur i det dejlige vand og fik en dejlig kold øl på tavernen inden vi skulle sejle tilbage.

Lokal handlende i Olympos  Præstens sovehylde  Præstens stue  Vindmøller i Olympos

 

I Pigadia hvor vi boede ligger spisestederne som perler på en snor, de fleste nede langs havnepromenaden, hvor man kunne sidde og nyde udsigten ud over bugten og se lysene i landsbyerne blinke ned til os, og de lavede rigtig god mad til en rimelig pris. Et sted vi måtte prøve en ekstra gang var Sofias Place, der skulle man tit vente på at få plads, men der var også en speciel atmosfære.

Bugt ved Pagadia

Lørdag den 22 havde de skandinaviske rejseledere planlagt midsommer aften med Sankt Hans bål på stranden uden for byen ved restaurant Diogenis. Vi har aldrig set så lille et Sankt Hans bål, (det havde taget værten en hel dag at få lov at tænde det) men vi sang midsommervisen og havde en rigtig hyggelig aften der. Da der kun var vores bord tilbage, kom vi til at snakke med værten og kom bl. a. ind på hvad han lavede om vinteren. Der var han da hjemme hos sin familie i Østrig hvor de havde en forretning, han tog så ca. 6 måneder om året ned og hjalp sine forældre og bror der havde Diogenis.

Søndag var det tid at rejse hjem . Vi havde haft en dejlig uge på Karpathos med godt vejr, de 2 dage med stærk vind og en dag med vindstille, men der var det næsten for varmt 32 grader i skyggen om formiddagen og ikke køligere om eftermiddagen. En dejlig ø der kan anbefales, men at det som beskrevet i en artikel i Alt for Damerne, skulle være sidste stop før paradis, så  er paradis ikke lige som jeg havde forventet det. Når man har været der en uge, har man set det meste og også haft tid til at bade og nyde solen.

Retur