Paris  Malta forår 2008

 

Campingvognen var klar, der var samlet oplysninger om Paris, campingpladsen var bestemt, cyklerne var smurt og pumpet og torsdag ville vi trille. Også bliver de ved at love dårligt vejr i Paris, 5-7 gr. og regn. Så på  grund af de meget dårlige vejrmeldinger for Paris som vi havde håbet at se i dejligt forårsvejr ombestemte vi os og fandt en afbudsrejse til Malta, hvor vejret så ud til at blive rimeligt godt.

Lørdag formiddag ved 1030 tiden lander vi på Malta i dejligt solskin, kommer hurtigt ud med bagagen, op i bussen og snart er vi ude ved Folkeferies center i Mellieha Bay. Det ser rigtig godt ud og vi får en bungalow oppe i bagerste række med flot udsigt over bugten.  Der er god plads, tagterrasse og sol gård, så det skal nok blive godt.

udsigt fra tagterrassen

udsigt fra tagterrassen

Vi er lidt og kigge på området om eftermiddagen og ser der ligger en "Campingplads" lige i nærheden, det er en parkeringsplads der er fyldt med campere og campingvogne med hver sin generator til strøm. Ingen toilet eller bad, men udsigten, den er bare god. Vi så også en telt og campingudstilling i Valletta og spurgte guiden om der var campingpladser på Malta, det er der ikke. Malteserne der camperer, tager til Italien, mest med telt.

Camping på Malta

Ny og gammel bus

Søndag vil vi prøve at tage turen ind til Valletta med en af de gamle gule busser vi har hørt om og hvad kommer der så? en splinterny bus ( tv. på billede) Den var nu ret god at køre med og vi skulle nok få prøvet de gamle. Der var et stort loppemarked i byen med alt hvad hjertet kunne begære. Vi nøjes med at købe lidt slik, men de lokale handlede meget der. Så var vi rundt og kigge på byen, der stort set var lukket pga. søndag. Men der var mange gode stejle gader og vejret var rigtig godt. Vi stoppede ved en cafe og fik en Latte' med Maltesisk oste brød til, det smagte godt. Vi gik ind i en slugt nede fra havnen, den så spændende ud og vi regnede med at kunne komme op inde i byen. Det kunne vi ikke !! bunkermuseet havde lukket så lågen var låst. Så det var samme vej tilbage og den var ikke blevet kortere.

Valletta Havn

Den lange slugt uden udgang

Mandag var vi med på tur af "gedestien" op til Mellieha by for at se kirken og Jomfru Marias hellige grotte. Grotten kunne vi se men kirken havde de andre planer end at vise den frem for turister på deres frihedsdag. Bagefter var der en dåse Cisk (lokal, dejlig øl) med oste brød til , nydt med udsigt over bugten.

Kirken i Mellieha by

Udsigt fra "gedestien"

Tirsdag lejede vi en lille bil og kørte lidt rundt på øen, den er ikke så stor. Rattet sidder i den forkerte side og der er også venstrekørsel, men det vænner man sig hurtigt til. Vi kører en tur til Mdina og Rabat og kigger. Mdina er en gammel arabisk lignende by med meget lukkede stræder og åbne pladser. I Rabat er vi nede og se et gammelt gravkammer under et kapel, det bliver åbenbart lukketid mens vi er dernede. De slukker lyset for at se om alle er ude!!! og det kom vi. Da vi gerne vil spise hjemme i aften leder vi efter en bager, vi finder ham bag en alm. dør i et hus. Man handler direkte fra døren og kan se hele bageriet derfra. Brødet var bare super. Vi køber lidt pålæg og ost, føj for en ulykke, det var gedeost der så rigtig god ud, men smagte af gammel ged.    

Saltbassiner på Gozo

Det Azurblå Vindue

Ta Pinu

Fossil

 Dagen efter tager vi båden over til Gozo, den næststørste ø. Vi kører ud og ser salt bassinerne, handler til frokost i et lille supermarked ude på landet. De har nogle super boller og en flot lille slagterafd. Det havde vi ikke regnet med da vi så den udefra.

Så er vi ude og se "Det azurblå vindue" og Fungus Rock, der er flot derude og masser af forsteninger, men de sidder godt fast i klippen og vi har ikke værktøj med til at løsne dem med. På tilbage turen er vi omkring den hellige kirke Ta Pino der er en Basilika, næsten et katedral og den bærer pavens kors med 3 tvær arme. I Victoria, der er forfærdelig at køre igennem, små, smalle gader og dårlig skiltning, ser vi den gamle fæstning og den kuppelløse kuppelkirke, hvor der er malet en kuppel på det flade loft. Det ligner en kuppel når man står rigtigt og kigger op i loftet.

Vores lille Aygo i tre dage

Tilbage på Malta drejer vi ind ved det røde tårn og kigger lidt, der er en flot udsigt ud over Mellieha bay  og over mod Gozo.

Den sidste dag vi har bilen kører vi til en lille fiskerby Marsaxlokk, Det er den hyggeligste by/havn vi ser på øen, hele havnen er fyldt med kulørte luzzo både og der er meget "liv" på havnen. 

Luzzo båd i Marsaxlokk

havnen i Marsaxlokk

På vej hjem kører vi ud og ser De Blå Grotter, flotte, men der sejler ingen både ud i de pæne bølger der er. Så er det tid at vende næsen hjemad, man kan godt blive lidt træt af at køre på de dårlige veje, der mange steder er omkranset af høje mure i limsten, så der ikke er så meget at se på.

Den sidste dag bliver det gode vejr nydt på terrassen og omegnen af centeret, vi er en lille tur ude ved fossil kysten, der dog ikke er så flot som kysten ved Det Azurblå Vindue på Gozo, men en dejlig gåtur op og ned af bjerget. Vi køber friske jordbær med hjem fra en af de mange små lastbiler der sælger frugt og drikkevarer mange steder, de smagte rigtig godt.

Malta har været en spændende ø at besøge, feriecenteret er alle tiders. Der er utroligt mange flotte udsigter, de fleste veje er ret dårlige og man vænner sig hurtigt til at køre i venstre side af vejen. Det har været en rigtig dejlig uge i godt forårsvejr. 

Den Blå Grotte

2 af de mange katte på centeret

Retur