">

 

 

Tranedans ved Hornborgasjön april 2013

 

 

 

     

 

Vi har haft Tranedans ved Hornborgasjön og området der omkring på ønskelisten et stykke tid og i år skulle det være. Men hvad var nu det? med den vinter havde tranerne vist ikke lyst til at komme til Sverige.

Vi havde en uges ferie i starten af april og så skulle det være. Men vinteren var jo ikke slut endnu, så vi tog et stop ved Osby, hvor vi er kommet i området en del før.

Campingen var åbnet, men der var ikke rigtig kommet gang i den. Der lå vel en ti cv'er der og ventede på forårets komme og det kunne vi godt forstå. Søen var tilfrosset endnu, men vi havde et par gode dage der. Set flere Loppis og gået ture i skoven og set hvor tæt på byen vildsvinene er. Der var rodet godt op i skovbunden lige bag ved husene i byen, så mon ikke også de kigger derind?

Så gik turen mod Tranedans ved Hornborgasjön. Spændende tur, først sol og 3 o,så hagl, pludselig kørte vi i snestorm og temperaturen faldt 5 o på en km. og det var næsten ikke til at se en hånd for sig. Alle listede af sted, men så kom solen igen og så gik resten af turen fint.

Vi fandt parkeringspladsen ved
Bjurum kyrkogård  og der holdt rigtig mange biler, autocampere og cv'er, men der var også en god plads til os. Det koster 100 skr. at holde der en nat og det er vel meget rimeligt.

Så skulle der kigges traner, men der var flere Svaner og Gæs end traner. Tranerne landede så længst ude ved søen og de var ikke i flertal i dag.

Om morgenen var det lidt koldt, gassen var lige gået ud. Vi har lidt ekstra gas med, men den var frosset i Kollund da jeg var til service i Tyskland, så??. Vi kunne holde varmen resten af dagen, men tændte varmeovnen om natten.

Vi blev noget forbavset over hvor meget gas der går til på vintercamping, men det frøs jo også -5-7o  om natten så det hulede hurtigt i gas beholdningen. Ca. 3 kg. i døgnet, så ved vi det!!

Så kom Tranerne i større og mindre flokke og vi nåede da op på ca. 3000 og de er bare rigtig flotte at se når de kommer flyvende ind over engene og lægger an til landing, men de lander ret langt ude. Så telen på fotoet må på overarbejde og alligevel er det svært at få rigtig gode billeder. Det er også flot at se når de danser, selv om det er på afstand. Vi må jo acceptere at vi er i naturen og ikke i en naturpark.

Vi kører en tur op til Naturum Hornborgasjön i den nordlige ende af søen. Det er bygget ud i søen og man kan gå på gangbroer ud i området, men der er der også meget is og ikke så mange fugle. Det er ikke der tranerne kommer, de er i den sydlige ende af søen, her er det mere ænder og gæs.

Da de fleste campingpladser i området først åbner til maj og vi kan se det bunder i gas beholdningen, vender vi næsen mod syd og overnatter på campingpladsen ved Svenljunga fritids center og det var godt for vi er nødt til at køre med el varme en del af natten og har lige nok gas til at brygge morgenkaffen. Det er en ok overnatningsplads og der er nem adgang til en dejlig svømmehal, men vi havde desværre ikke badetøj med.

På vej hjem kom vi igennem Ullared med Gekås !! og vi skulle da lige ind og kigge. Klokken var 10 og der åbner de og jeg tror de bedste tilbud var lige inden for indgangen. Så total kaos med alle de mange og store indkøbsvogne der skulle ind på en gang. Vi gik "hjem" og fik en kop kaffe i cv'en og kørte så videre hjemad, men vi kunne godt klare et par dage mere i cv'en, så vi beslutter os for at køre en tur til Køge for at kigge lidt der og købe lidt frisk gas.

Det er jo en rigtig hyggelig by og vi har et par gode, kolde dage der. De har et hyggeligt torv hvor der var marked den ene dag og i en af de hyggelige gårde lå den lille, men super gode sandwich butik stadig.

Vi boede på Vallø Camping, en rigtig dejlig plads.

Vi havde en rigtig god tur og havde det lunt og dejligt indendørs, men har lært at vil man på vintercamping skal der rigtig meget gas med eller også skal man ha' en ultra heat. Det har vi ikke og har heller ikke savnet den før, men nu må vi se hvor meget vinter campister vi bliver?

 

Osby sø

Osby camping

Bjurum kyrkogård

Dagens Tranetal 7/4 -13

 

 

 

 

Info bygning Naturum Hornborgasjön

Gæs ved Naturum Hornborgasjön

 

Hornborgasjön
Udsigt fra info bygningen ved Naturum Hornborgasjön. Foto: Länsstyrelsen i Västra Götalands län

 

 

"Den gamle Eg" på Vallø Camping

 

 

 

   

Forside

 

Ferier